BangForlag

BangForlag

Ud at rejse med Lars...

Lars har i mere end 20 år arbejdet for rejsebureauer som guide. I starten rejste jeg på Rusland for Gislev Rejser. Jeg besøgte Rusland flere end 40 gange med danske gæster. Senere rejste jeg i andre dele af Europa. De seneste år ofte i Skandinavien. Netop nu er flere årlige rejser på Island og Færøerne en del af mit arbejdsliv.

Rejser i 2025 er udsolgte og vi arbejder nu på at sammensætte et program for rejser i 2026. Rejser afvikles nu oftest i samarbejde med EURO-tourist i Aalborg.

Du er velkommen til at ringe til mig, hvis at du vil høre nærmere om afgangstider m.v. Min telefon er: 5329 4407

Udstillinger

I vort lille galleri viser vi nu en udstilling med arbejder af Sassi Bischoff & Kasper Anthoni. Kig forbi og se Sassi Bischoffs tegninger og fotos og fine malerier udført af Kasper Anthoni.

Vi har også en såkaldt "vugge" med grafik til en fair pris, således at du har mulighed for hos os at købe en kunstgave; - hvis at du har brug for det.

Foto til højre har intet som helst at gøre med vort galleri, men er et billede taget på en tilfældig rasteplads i Tyskland. En af de tusinder af chauffører der må trælle og lever livet på landevejene med deres lastbil. Han har måske gjort holdt for at overholde hviletids bestemmelser; - eller venter på en ny opgave. Han koger sig lidt suppe, og ser meget fornøjet ud over at få opmærksomhed ...

Hvis at du vil se vort galleri så ring evt. på 5329 4407 og aftal tid, så du er sikker på at vi er hjemme.

Musik skal der til

Gennem mere end 30 år har jeg fået lov til at være med til at redigere programmer fyldt med musikalske oplevelser. Heldigt for mig og for publikum er det blevet en glad vandring gennem flere genre, - og det har budt på et utal af møder med spændende musikere og sangere.

I vort program tilbyder vi kammermusik med Arioso, møde med Tine Lilholt & Claus Thrane, koncert med Erik Grip, Dorte Gerlach, Pernille Rosendaal & Caroline Henderson, - samt en række koncerter med Aalborg Symfoni-orkester

Til højre ser du 2 musikere fra Aalborg Symfonie Orkester. Olga og Taras Danyluk. De har intet med vort program at gøre i den kommende sæson. Dem holder jeg bare af...og så er det et fint foto

Om mig og Bangforlag.dk Lars Bang Jensen

Jeg går ofte byvandringer i Aalborg med forskelligt indhold.

Det sker når der kommer krydstogtskibe til byen; men jeg afvikler også ture for familier, faglige klubber og selskaber...

Ovenfor har jeg fundet min fortælle-hat frem. Den er fyldt med gode historier der løber ud af munden på manden nedenunder... Hatten fandt jeg i en beskeden side gade i Athen. Det er en tung dejlig hat af uld, - som med tiden er blevet let anløben på grund af regn....men fortællingerne i hatten er stadig livfulde.

Giv mig et kald på telefon 5329 4407 hvis at du mangler en guide i Aalborg....eller måske skal vi gå en tur et helt andet sted....

Jeg afvikler også rejser til udlandet.

Det sker som rejseleder for Albatros Travel. De seneste år har opgaverne været på Island og på Færøerne.

Jeg har også et stærkt samarbejde med Rejsebureauet Euro-tourist i Aalborg. Vi afvikler denne sæson 2 rejser til Færøerne og en rejse til Gøteborg. Vi har også afviklet et koncert-rejse til Elb-Philharmonien i Hamborg med stor deltagelse. Rejseplaner for 2026 er under udarbejdelse. På ønskelisten står: Rom, Wien og Malaga/Sevilla.

Du kan også se lidt om mit rejse-liv her på hjemmesiden. Jeg tilrettelægger og afvikler også rejser for grupper der har egne ønsker... De to rejser til Færøerne er afviklet på initiativ af Foreningen Nordens afdeling i Aalborg.

Der er også spændende fortællinger fra familie-rejser til f.x. Tanzania, New Zealand og Grønland på hjemmesiden...

Lars kan fanges på: tlf. 5329 4407. Du er også velkommen til at kigge forbi Solgården og se vort lille galleri

Dall Møllevej 43, 9230 Svenstrup +45 5329 4407 bangforlag@gmail.com

BangForlag.dk