Røg i Moskva
5.-8.august...Jeg skriver fra fjerne steder en lille rapport, som fortæller om livet i Moskva, hvor jeg netop nu er på besøg med 37 gæster fra Gislev Rejser. Byen er ramt af en "økologisk katastrofe" som vor russiske guide omtalte situationen.
Men vi deler hverdagen med de ca. 30 millioner mennesker der bor heromkring i i et område på størrelse med Danmark. Udenfor byen hærger skov - og mose-brande, som kun vanskeligt kan bekæmpes, fordi her har været en massiv tørke og meget høje temperatuerer gennem lang tid.
Men vi kan gennemføre vort program og vore gæster er ved godt mod. Vi kan bruge masker for næse og mund, hvad enkelte gør, - ligesom lokal befolkning også gør det. Vi får en let irritation ved slimhinder, men klare dagen godt, og gennemføre program til fornøjelse for vore gæster.
Der er ingen røglugt, - og fra tid til anden ændres sigtbarheden, der er begænset. Vindstyrke og vindretning ændrer sig og det klarer en smule op.
Moskva lever sit normale liv, og mange tager ud på landet her i week-enden til steder hvor luften er mere ren, - eller hvor der kan være lidt mere køligt... Det anbefales at man tager udenfor byen hvis at man har mulighed for det, begrænser sit ophold udendørs og bærer maske. Man indskærpes at skylle svælg i vand 2-3 gange i timen med vand.
Efter 3 dag i Moskva drager vi mandag eftermiddag videre til Skt. Petersborg for at bo i 4 nætter. Også Skt. Petersborg området har været ramt af massiv varme i måneder, men her ventes omslag i vejret...
Vi forlod mandag eftermiddag Moskva efter nogle oplevelsesrige dage i SMOG. Folk opfordres til at rejse ud af byen, - hvilket mange gjorde, eller at holde sig indendøre. Andre gik med masker på i gaderne. Et fåtal, - og også nogle af vore gæster havde glæde af de medbragte masker.
Situationen skiftede fra time til time afhængig af vindretning og vindhastighed. Men vi kunne gennemføre vort program med visse korrektioner. Heldigvis havde vi et godt hotel med et godt klimaanlæg som vi kunne bruge som helle.
Mandag over middag rejste vinden sig en smule og vi så for første gang himlen under vort ophold. Det var godt; - for os; - men nok så meget for de 30 millioner i Moskva området som lige nu må døje med de voldsomme brande i skove og i tørvemoser.
Der meldes om omslag i vejret, - og der er dermed håb for bedre forhold. Der er også kommet hjælp til området fra mange lande, som bistår med slukning m.v.
Som sædvanlig er der en voldsom diskussion i medier om hvorfor at man ikke kan klare, - eller undgå, en sådan situation. Byens borgmester var belejligt taget ud af byen for at pleje en tennis-skade ved Sortehavet, - og fik hårde ord med på vejen, - og listede søndag hjem til sin by...for at dele skæbne med de mange.
Der er rapporter om flere ende 40 der er døde i brande rundt omkring. Der er også debat om indsatsen fra brandvæsen og beredskab, - og debat om virkninger af de privatiseringer der er sket af skov-områder..... For en del år siden fik jeg fortalt af en herboende dansk mand at der også skete påsatte brande, fordi at man havde mulighed for at købe/gøre krav på nedbrændte skovarealer, ved løfte om at sikre nyplantninger, --- så det skete at der kom ild på interessante steder fra tid til anden..
I aftes var vi på besøg på den dansk drevne restaurant Cafe Jam her i Skt. Petersborg og fik meget flot mad, - og en fortælling om at indehaveren der netop var hjemkommet fra Baku; - langt mod syd, - og havde mødt røgfaner fra brande på hele vejen mod nord.
Den høje daglige varme er en stor udfordring for det flertal der ikke har køling til rådighed i deres bolig. Galina vor guide i Moskva fortalte at hun på grund af varmen måtte stå flere gange om natten for at køle kroppen ved at tage et bad, så hun kunne få hvile... og andre hang våde lagner op i lejlighederne for at fordampningen af vand herfra kunne køle en smule.
Man så også hen på aftenen hvordan folk søgte ud på gaden for at nyde den beskedne svale som aftenkøligheden kunne bringe...
Heldigt for os fik vi natten til igår heftig regn i Skt. Petersborg, og vi er lovet ca. 25 graders varme idag, - så her ud på kysten har vi frisk luft og temperaturer der passer til os...