Bangforlag er hjemmeside for vort liv på Solgården.
Vort husmandssted på Holmen ved Svenstrup, 10 km. syd for Aalborg.
Gården har været vort hjem i snart 30 år, og her sker rigtig mange spændende ting som du også inviteres til at møde!
Her er Malene på vej hjem med hestene der har været ude at gå en tur på Holmen
Her er Gry på besøg oppe hos Jakob, der har en gris der er bedste kammerat med en kalv, to hunde, en masse kyllinger til fedning, nogle gæs og får, og en stor flok heste, og ....en ged der siger mæh!
Vi laver på Solgården f.eks. en dejlig spegepølse af vort Hereford kvæg. Dem sælger vi til dem der kommer forbi og er sultne, så længe lager haves!
Lige nu har vi desvære udsolgt, men til efteråret når dyrene har groet sig store og stærke laver vi igen spegepølse så må du komme forbi!

Vi afvikler også kulturrejser for Gud og hvermand; - der er dog mest hver mand der optræder på rejselisten. Gud hjælper os med godt vejr og humør i gruppen; - og det er rigtig meget værd, når udbyttet af rejsen skal gøres op!

I galleriet afvikler vi arrangementer i forbindelse med rejser, udgivelser og udstillinger.
Kig forbi!
Vi har lavet et lille udstillingslokale som vi bruger til galleri, små fortælle aftner og lignende.
Lokalet kan også være ramme for en udflugt for en kunstforening, eller andre på besøg! Så serverer vi ost og rødvin, - og fortæller en historie fra de varme lande!
Lars er næsten manisk bog samler og har derfor fået et hjørne, hvorfra han kan forsøge at sælge nogle af de bøger han har til overs! Vi arbejder for tiden med en udgivelse af en CD med blues-guitaristen H P Lange. Optagelser er foretaget ved 2 koncerter i Hasseris Kirke og i Hals Kirke dette forår. Nu er redaktion i gang og så skal vi markerer udgivelsen i løbet af sommerne med en række koncerter....
Det sker også at vi udgiver en bog og sælger den til private, til biblioteker og til boghandlere.
Det giver også økonomi og arbejde, så vi ikke kommer til at kede os!

Lars Bang Jensen
Solgården
Dall Møllevej 43
9230 Svenstrup
tlf. 53294407 / 9838 1114
Du kører til Svenstrup ad hovedvejen, og drejer mod øst over jernbanen. Så er du på Dall Møllevej. Nu kører du 800 meter frem til du møder en gulkalket gammel gård på venstre hånd. Så er du fremme!
***
Læs evt. stort portræt interview om Lars Bang Jensen
- fra Nordjyske Stifttidende; - februar 2008.
Links: