B
  

Netop nu !

Ungarn på programet....

 
 

Onsdag den 22. februar kl. 19.00 på Utzon-Center:

En aften om Ungarn

- Møde med Peter Eszterhas

Nu er Ungarn igen på den politiske dagsorden. I dag på grund af politiske diskussioner om styreform og integrationen i det nye Europa, som opstod efter øst-blokken havde udspillet dens efterkrigs-rolle. Nu skal Ungarn finde en form der passer ind i en ny politisk og økonomisk virkelighed. Den økonomiske krise i den vestlige verden gør ikke opgaven lettere.

Vi skal høre om Ungarns situation lige nu, - og vi skal også med strejftog i historiebogen fosøge at forstå landets egenart. I dets selvoplevelse af at være en gammel stormagt, der har haft en uheldig hånd i samspillet med kontinentets andre aktører, og som nu igen ser sig domineret og underkendt af kræfter udefra.

Vi har inviteret Peter Eszterhas til at være aftenens fortæller og foredragsholder. Han har haft et langt liv på den danske teater-scene som skuespiller og instruktør. Han var f.eks. manden bag levendegørelsen på TV-mediet i 90-erne af Gøngehøvdingen. Radio dramatiseringen af Astrid Lindgreens ”Brødrene Løvehjerte” og meget andet godt teater- og film arbejde.

Peter Eszterhas fortæller følgende om sit foredrag: ” Med udgangspunkt i den standende debat om Ungarns for danskerne så uventede højeredrejning vil jeg (nødvendigvis) i al korthed gennemgå Ungarns historie op gennem tiderne, med særligt fokus på det 20. århundrede, og dermed prøve at give en slags forklaring på det, der foregår i øjeblikket. Det indbefatter selvsagt også en gennemgang af det ungarske kulturliv (film, teater, musik, litteratur).”

Peter Eszterhas er født i Ungarn i 1940 og forlod landet efter oprøret i 1956 mod den russiske besættelse. Det skete sammen med hans far, - langt senere fik moderen mulighed for at forlade landet. Peter Eszterhas har i mange år også bidraget med en række oversættelser af ungarsk litteratur til dansk. I 2009 modtog han Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

Pris for deltagelse 100 kr. Medlemmer af KulturKlub Fokus betaler 60 kr.

Billetsalg på tlf. 9812 8844 eller ved indgangen.

***

Lørdag den 31. marts kl. 15.00 på Kunsten

Donau-toner, - koncert med Marianne Larsen og Dirk Lohr

En eftermiddag med wiener-musik, hvor der spilles og synget et program med kompositioner af Lehar, Strauss, Kollo, Arditi og Kreisler. En eftermiddag i selskab med charmerende og dygtige sangere; - aktive ved Operette scener i det sydtyske.Det vil medvirke et kammer-ensemble bestående af Taras Daniluk (1. violin), Galina Olesen (2. violin), Henrik Rosenberg (bratch), Hanne Høy Houengård (cello) og Birgitte Zielke (piano).

Marianne Larsen og Dirk Lohr er begge engageret ved Staatstheater am Gärtnerplatz i München, - og har en rig scene erfaring fra teater-scener i Tyskland. Marianne Larsen er oprindelig fra Helsingør, og uddannet ved Det kongelige Musikkonservatorium i København, - med senere studier i Tyskland. Her blev hun hurtigt tilbudt opgaver, og har nu gennem en lang årrække arbejdet ved teatre i Tyskland og Østrig. Hun har været tilknyttet Staatstheaters am Gärtnerplatz i München siden 1991. Dirk Lohr er uddannet opera-sanger i Dresden, og var i 20 år tilknyttet Stadsoperetten i Dresden, dels i koret, dels som solist med mangesidede opgaver. Siden 2003 har han været en del at ensemblet ved Staatstheater am Gärtnerplatz i München, hvor han har centrale rolle i dette teaters alsidige repertoire. Et eftermiddag med fortælling og musik!

Pris for deltagelse incl. et glas vin i pausen 200 kr. Medlememr af KulturKlub Fokus betaler 150 kr. Hold nr.

***

Søndag den 29. april - torsdag den 3. maj

Kultur-rejse i Budapest

Vi skal møde foråret i Ungarns hovedstad Budapest. Byen er placeret smukt på begge sider af Donau; - uden tvivl en af Europas smukkeste hovedstæder. Der afvikles et omfattende udflugtsprogram med mulighed for besøg i de spændende termal-bade, bytur med metro, Opera-eller operette besøg, besøg på Pusztaen, sejlads på Donau m.v.

"Jeg fik sidste år mulighed for at gense Budapest, idet jeg blev tilsagt af Gislev Rejser som vikar for et rejseleder-kollega der måtte melde fra. Det blev en rigtig god rejse med en dejlig gruppe. Vi fik godt vejr og spændende oplevelse i denne by der er så rig på historie. Netop i år er Ungarn til debat, - hvorfor ikke slå vejen forbi og tage temperaturen og høre lidt mere om forhistorie og livet netop nu i en af Europas store gamle kulturbyer" - Lars Bang Jensen

Gislevs Rejser sælger denne rejse for 3.998 kr. ved indkvartering på dobbeltværelse på centralt placeret hotel og introducerende byrundtur, - med afgang fra København. Pris for enkeltværelse 660 kr.

Se mere på www.gislev-rejser.dk eller på www.bangforlag.dk

OBS! Kun få pladser tilbage.

Ny rejse er planlagt til afvikling 15. oktober til 19. oktober....

***

 
  
 
Rejse til Moskva og Skt. Petersborg til august....  

Dette foto er taget af en af mine rejsedeltager på turen til Moskva og Skt. Petersborg. Vi er på Den røde Plads i Moskva. Vi er taget på en aftentur med Metro, - og slutter af med et glas champagne i Alexanderparken lige ved siden af Kreml.
 
Denne tur afvikles også sammen med Gislev Rejser og du ringer blot til Gislev Rejser og bestiller på alminelig vis...Spørg evt. efter Hanne Degn....Så vil hun hjælpe dig....
 
  
 
Foto:
 
Foto-collage af Valentin Simankoff: 400 kr.
 
 
 
Malerier:
 
 
 
Alexander Okripridze: 1.500 kr.
 
EHO: 1500 kr.
 
 
Udstilling i Galleri på Solgården
 
Årets første udstilling viser foto af Tine Harden, Niels Fabæk og Valentin Simankoff.
 
Tine Harden er en meget aktiv fotograf, der efter mange år som fotograf for Politiken, nu arbejder med free lance opgaver og specielle produktioner. I 2010 besøgte hun forud for VM i forbold i Sydafrika det store kontinent mod syd: Afrika.
 
I Afrika er fodbold stort! Det er en sport der kan dyrkes hvor som helst og uden den store økonomi. Så her spilles fodbold overalt, - ligesom man ser fodbold på fjernsyn. - Jeg har selv oplevet at køre Tanzania rundt i en bus opkaldt efter den italienske stjernespiller Roberto Bagio i 1993. De fine fotos fra Afrika har tidligere været udstillet i Skuespillehuset & på Nordkraft, - og dele kan  for øjeblikket ses på Solgården!
 
Niels Fabæk udfolder sig i det nordjyske. Jeg har arbejdet sammen med Niels i de seneste 20 år på forskellig vis. Han har valgt at vise nogle sort-hvide fotos fra hans hjerte-sted: Rold skov. De hænger i stuen.
 
I trapperummet har jeg lavet en lille ophængning som jeg i mit hoved kalder: "Hilsen til den russiske kvinde".
 
To malerier som jeg har hentet henholdsvis på kunstnermarkedet ved Unter den Linden i Berlin og på Arabat-gågaden i Moskva, - samt fotos købt over flere år i et fint marked ved Blod-kirken i Skt. Peterborg. Disse fotos og foto-collager er lavet af Valentin Simankoff, - og rummer en smertefuld kærligheds-fortælling til en kvinde der engang var i hans liv. Jeg har tidligere skrevet historien således:
 
***

Ved Blodkirken i Skt. Petersborg i Rusland findes en stort marked hvor turister handler. Her kan man købe rav, ikoner, lakarbejder, pelshatte, bøger og anden fin suvenirs. Et spændende og dejlig sted.

 I bunden af markedet sælger en sød ung pige fotos fra sovjet tiden udført af den lokale fotograf Valentin Simankov. Gennem flere år har jeg besøgt hendes spændende bod, og købt fotos til min gave skuffe.

 Det er billeder der på en gang rummer flere fortællinger. Øst-nostalgi blandt med erindringer fra et eget personligt liv med en kvinde og en familie, - der var en gang, - i en anden tid. Valentins daværende kone lever nu et liv i Vesteuropa. Han er stadig i Skt. Petersborg. Fremkalder sine gamle billeder og dekorerer dem som små postkort-agtige collager. Deres børn er store nu og er et andet sted i deres liv og i Europas urolige liv. De er fastholdt på filmen, og skal stadig bringes frem, og fortælle om et liv der var. Kvinden, - der var og er i hans liv ses stadig på smuk vandring over en af broerne ved Vinterhaven, der ligger så smukt ud mod den frosne Neva-flod.

Du kan mødes Valentin Simankov på ved at søge på nettet. Søg på: Simankoff.ru og møde flere sider af hans kunstneriske univers, - eller du kan besøge det fine marked ved Blodkirken.

***

 
Lars Bang Jensen  | bangforlag@gmail.com