
Brødtekst
Ud at rejse med Lars...
Se program nederst i opslag
Sidste nyt fra Nibe:
Nu er det Suppe-tid…
Velkommen til Nytårs-kalas….
Onsdag den 4. februar kl. 14.00- 16.00 i Sky- lounge Højhuset, Rendsburggade 22, 15. etage.
( Højhuset ved Musikkens Hus. Indgang mod AAU-Creative-bygning.)
Bente og Lars Bang Jensen inviterer til samvær og let spisning i Højhuset ved Musikkens Hus. Her vil vi fortælle om hvad der er på vort rejse – og kultur program i forår og sommer 2026. Vi har ifået lov til at låne Himmerlands enestående mødelokale oppe under himlen i Højhuset. Det bærer den fine navn: Sky Lounge. I Højhuet vest for Musikkens Hus er der studenterboliger, men også et meget spændende fællesrum med en fantastisk udsigt. Her har vi tidligere afviklet Højskole.; - og nu er vi tilbage …
Har du lyst til at være med skal du indbetale 50 kr. på MobilPay nr. 0680ZX. Således at vi har styr på antallet af deltagere. Husk at anføre navn.
Lars vil fortælle om årets rejse-aktivitet. Rejser afvikles som tidligere i et samarbejde med EURO-tourist. Du finder information om rejserne på deres hjemmeside. ( Du kan også møde Lars på årets Rejsemesse i Aalborg Lufthavn. )
Lars vil også fortælle om andre aktiviteter, som han har været med til at planlægge i samarbejde med Folkeuniversitetet, Foreningen Norden og Folkekirkens Hus.
Vel mødt
Bente og Lars Bang Jensen
Tlf. 5329 4407
Liste over aktiviteter i de kommende måneder:
Søndag den 25. januar kl. 10.00 -17.00 i Aalborg Lufthavn
Rejse-messe
Mød Lars og EURO-tourist på årets rejse-messe. Lars fortæller kl. 10.25 og kl. 15.55 i foredragslokale 3. Rejser går til Rom, til Wien, til Færøerne, til Bergen og til Malaga/Sevilla. Helga Hald fra Aalborg Havekreds vil også være til stede og fortælle om årets haverejse til Sverige..
Torsdag den 29. januar kl. 14.00 i Cinema-Vista.
Møde med Michelangelo…
Vi skal til marts på Rejse til Rom. Som optakt skal vi se en film om Michelangelo: Smerte og ekstase. En film skabt af instruktøren Carol Reed med Charlton Heston og Rex Harrison i hovedrollerne.
Vi skal introduceres til Michelangelos liv og samtid. Vi har bedt Franco Colucci hjælpe os på vej. Franco er opvokset i Italien g uddannet på kunst-akademiet i Milano. Nu bor han i Vejgård, - og har i mange år været en del af Aalborgs kreative miljø.
Vi byder på et glas vin og en let spisning. Filmen kan opleves som en introduktion til årets rejse til Ram, - men alle er velkomne!
Tilmelding ved indbetaling af 65 kr. på MobilPay : 8785DC
Tirsdag den 10. februar kl. 16.00 i Folkekirkens Hus
Cornelius Vreeswijk - cabaret.
Vor samarbejdspartnere Allan Høier & Allan Thorsgaard fra Teater Optimis er tilbage i Folkekirkens Hus med en fortælling om hollandsk-fødte Cornelius Vreeswijk. Han blev en stor trobadour i Norden; - og fik et liv i voldsom medgang og modgang. Vi skal genopleve de gamle sange og møder en livs-fortælling.
Pris 120 kr. Afvikles i samarbejde med Foreningen Norden og Folkekirkens Hus. Billetsalg hos Folkekirkens Hus.
Torsdag den 19. februar kl 14.00 i Cinema Vista
Filmdag Wien: Den tredje mand.
Det er igen igen den amerikanske instruktør Carol Heston der sætter i scene. Vi er i Wien i 1945. Byen er besat af verdenskrigens fire sejrsmagter : Rusland, USA, England og Frankrig. En sand filmklassiker i sort-hvid, men en kendt gennemgående refræn. … Filmen kan opleves som en optakt til årets Wien-rejse med Lars Bang Jensen, men alle er velkomne !
Pris 65 kr. incl. kaffe. Nærmere om tilmelding fremkommer. Reserver dato!
Torsdag den 26. februar kl. 14.00 i Cinema Vista
Filmdag: Færøerne: Det sidste paradis på jord”
Ny prisbelønnet færøsk film der tager os med til Færøerne i dag. En film om en lille familie der tumler med tab og forandring i den enestående og til tider voldsomme natur. Rejse-intro ved Lars.
Pris 65 kr. incl. kaffe. Nærmere om tilmelding fremkommer. Reserver dato!
Fredag den 27. februar kl. 119.30 i Folkekirkens Hus.
Edith Södergran: Anna Kruse & Stine Ekblad
Anna Kruse-trio har sammen med Stina Eklad sat sig for at vi skal genopleve / opleve den store nordiske lyriske digter: Edith Södergran (1892-1923). Vi møder også Jeppe Holst (guitar m.v.) og Nicholas Kingo (Piano m.v.) ved denne eksklusive koncert /cabaret.
Pris 200 kr. / 150 kr. for medlemmer af foreningen Norden. Billetsalg via Folkekirkens Hus.
Afvikles i samarbejde med Foreningen Norden & Folkekirkens Hus.
Tirsdag den 3. marts kl. 14.00 -16.00 i Margrethe kirken.
Herfra min verden går..
Lars er på besøg i Margarethe kirken, hvor der er sogneeftermiddag; - der her kaldes Mødestedet. Han vil fortælle træk fra sit personlige liv, - krydret med oplevelser i arbejdsliv og det politiske liv.
Afvikles på initiativ af Margrethe kirken. Der betales 25 kr. for kaffe m.v.. Ingen tilmelding.
Torsdag den 12. marts kl. 14.00 i Folkekirkens Hus
Kunst i Wien: Klimt, Schiele og Breughel.
Maia Dollerup er uddannet kunsthistoriker i det gamle Rusland, - men arbejder nu som radiograf på Sygehuset i Viborg. Hun er en dygtig formidler af kunsthistorien; - og vil tage os med til kunstens Wien. Vi møder fortællingem om Gustav Klimt og Egon Schiele med flere…
Pris 100 kr. Afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet. Nærmere vedr. billetsalg fremkommer.
Fredag den 17. april kl. 14.00 i Folkekirkens Hus.
Musik fra Wien 1
En fortælle-koncert med Hans Peter Rasmussen om musik fra Wien. Her moder vi den store fortælling fra musikkens hovedstad:…fra Strauss til Beethoven og Brahms.
Hans Peter Rasmussen er uddannet klassisk pianist fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium, - og har haft en livslang tilknytning til Rudolf Steiner skole miljøet i Nordjylland. Dertil er han en meget dygtig fortæller og formidler. Hans fortælle-koncerter har fået en stort og engageret publikum.
Gratis adgang. Afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Torsag den 23. april kl. 14.00 i Folkekirkens Hus.
Musik fra Wien 2
En fortælle-koncert med Hans Peter Rasmussen om musik fra Wien. Her moder vi den store fortælling fra musikkens hovedstad:…fra Strauss til Beethoven og Brahms.
Hans Peter Rasmussen er uddannet klassisk pianist fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium, - og har haft en livslang tilknytning til Rudolf Steiner skole miljøet i Nordjylland. Dertil er han en meget dygtig fortæller og formidler. Hans fortælle-koncerter har fået en stort og engageret publikum.
Gratis adgang. Afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Lørdag den 25. april kl. 12.00 og kl. 16.00 i Folkekirkens Hus.
Radioens Wiener-trio
Her er mulighed for at opleve den flotte wiener-musik som vi forbinder med komponisterne fra familien Strauss. Vi skal møde: Helle Sørensen (cello) og Peter Piotr Gasior (violin) og Peter Ettrup Larsen (flygel). Trioen har afsæt i det nu hedengangne Radioens Underholdnings Orkesteret. Se nærmere på program hos Folkekirkens Hus.
Pris 200 kr. Se nærmer om forplejning m.v. på hjemmeside for Folkekirkens Hus.
Onsdag den 3. juni kl. 10.00 – 15.00 ..Reserver dagen…
Sæson afslutning i Nibe.
En dag med byvandring, fortællinger og med Åbent Hus i Bente og Lars nye hjem i Mellemgade 13 A i Nibe. Reserver dagen. Nærmere program fremkommer. Pris 100 kr. incl. let forplejning.
Nyhedsbrev..Tilmeld dig...
Vi skal først finde vore ben på et nye sted, men noget er planlagt. Vi skal rejse lidt mere og afvikle aktiviteter knyttet til rejserne. Det vil du høre nærmere om via denne hjemmeside; - og via vort nyhedsbrev.
Får du ikke vort nyhedsbrev, - så skriv til os på mail: Bangforlag@gmail.com
Vi vil sende et nyhedsbrev ud ca. hver måned med invitation til de planlagte aktiviteter, som i dette forår hovedsagelig vil knytte sig til rejse-aktiviteterne.
Ud at rejse med Lars og Bente i 2026
I mere end 20 år har Lars arbejdet for rejsebureauer som guide. I starten rejste han på Rusland for Gislev Rejser. Han besøgte Rusland flere end 40 gange med danske gæster. Senere rejste han i andre dele af Europa. De seneste år ofte i Skandinavien. Netop nu er der flere årlige rejser på Island og Færøerne der fylder i kalenderen..
Du er velkommen til at ringe til Lars , hvis at du vil høre nærmere om hvad vi nu har gang i. Lars fanger nu på telefon : 5329 4407.
Rejser afvikles primært i et samarbejde med bureau: EURO-tourist. Et mindre bureau med god service med base på Vesterbro i Aalborg. Kig evt. forbi og tale med vort venlige personale om de udbudte rejser...eller ring til EURO-tourist. Der er opretet interesseliste for hver enkelt rejse. Det kan være en god ide at komme på denne. Dermed er du sikker på at få information om rejsen og har mulighed for at være med i opløbet; - for nogle gange går det stærkt når en rejse udbydes til salg!
Overblik 2026:
Nedenfor finder du hvad der netop nu er på vort planlægningspapir for 2026. Der er tale om en skitse - en hensigt som forhåbentlig kommer til udfoldelse.
Marts 2026
Søndag den 15. marts- fredag den 20. marts 2026
Rejse til Rom
5 dages klassisk Rom-rejse. En rejse for første gangs besøgende i Rom ; - eller for de mange der gerne vil tilbage. Vi bor på centralt på Hotel Hosianum Palace. Hotel er placeret i byens absolutte centrum; - tæt ved Corsoen og Victor ERmanuel monumentet. Vi samarbejder nu som tidligere med vor danske-talende guide Paivi Romu…Fly via København til Rom . Program flyer er udarbejdet og kan rekvireres hos EURO-tourist.
Torsdag den 29. januar afvikles filmdag om Mischelangelo og intro til rejsen i Cinema Vista...nærmere følger herom
Pris fra : 10.900 kr.
Maj 2026
Mandag den 18. maj - søndag den 24. maj.
Rejse Wien
7 dages bus-rejse afviklet i samarbejde med lokal dansk-talende partner fra Bratislawa: Lucia Zakova. Vi skal bo på et hotel i på et hotel i Erfurt tegnet af Friedenreich Hundertwasser på vej mod syd. Vi har hotel i Suderland på vej mod nord. 4 overnatninger på centralt hotel i Wien.
Vi påtænker forud for rejsen til Wien at lave lille foredrags række i samarbejde med Folkeuniversitetet. Foredrag om musik, kultur og historie.
Rejse pris forventes at blive ca. 9.000 kr. Flyers om rejsen kan rekvireres os EURO-tourist.
Der afvikles et omfattende intro program i samarbejde med Folkekirkens Hus og Folkeuniversitetet. Nærmer følger herom
Juni 2026
Lørdag den 20. juni – torsdag den 25. juni .
Rejse til Færøerne.
Vi gennemførte i 2025 to rejser til Færøerne i samarbejde med Foreningen Nordens afdeling i Aalborg. Vi gentager den velgennemførte rejse, - som har modtaget megen ros. Vi bor centralt i Thorshavn på det nye Hotel Brandan. Vi er i gå afstand fra centrum og med nær afstand til den lille bypark ”Plantagen”; - tæt på kunstmuseet og tæt på Nordens Hus. Afvikles i samarbejde med lokale partnere. Vi har bus til rådighed 4 ud af seks dage, - og benytter de gratis bybusser i Thorshavn til at komme tæt på den charmerende by. Vi har delvis forplejning, - og bl.a. en eksklusiv spisning hos kongsbonden og hans hustru på den gamle kongsgård på Kirkjubør. En enestående oplevelse venter her !
Forventet pris 12.000 kr.
Der afvikles filmdag om Færøerne på CinemaVista torsdag den 26. februar. Nærmere følger.
September 2026
Mandag den 7. september – lørdag den 12. september:
Rejse til Bergen
Vi skal med Fjordlines færge via Stavanger frem til Bergen. Et fint lille cruise der bringer os gennem skærgården frem til Bergen. Vi bor centralt i den spændende og historie-fyldte by. Vi tager på bus-tur til Sognefjord m.v. Måske skal vi køre med Bergens-banen til Oslo og hjem via Göteborg-Frederikshavn. Rejsen er endnu i støbeskeen; - og kan få forskellig udformning. Nærmere følger.
Forventet pris 6.000 kr.
November 2026
Højskole-uge i Købanhavn
Fra mandag den 2. november til og med fredag den 6. november afvikler vi Højskole-uge i København. Vi bor på Hotel Bethel i Nyhavn og Lars har tilrettelagt et blandet kultur-program i samarbejde med en række samarbejdspartner; - fra et langt liv som kultur-aktør.
Glæd dig til samvær, fællessang og oplevelse. Program fremkommer ca. 1. september. Reserver dagene ..og skriv htil os hvis at du gerne vil med på interesselisten.
Bangforlag@gmail.com
December 2026
Primo december
Jule-rejse til Sevilla og Malaga…
Vi har tidligere besøgt Malaga i januar. Nu forsøger vi med et december besøg. Vi har to overnatninger i Sevilla; - inden vi rykker til Malaga. Vi besøger de klassiske steder i Andalusien. Nærmere program følger.
Pris endnu ikke fastlagt.
På tegnebrædtet er også:
Havetur med Helga Hald til Sverige.
Afvikles i samarbejde med Haveforeningen i Aalborg kommune & EURO - tourist 22. - 26. august. Nærmere følger.
Udstillinger
I vort lille galleri viser vi nu en udstilling med arbejder af Sassi Bischoff & Kasper Anthoni. Kig forbi og se Sassi Bischoffs tegninger og fotos og fine malerier udført af Kasper Anthoni.
Vi har også en såkaldt "vugge" med grafik til en fair pris, således at du har mulighed for hos os at købe en kunstgave; - hvis at du har brug for det.
Foto til højre har intet som helst at gøre med vort galleri, men er et billede taget på en tilfældig rasteplads i Tyskland. En af de tusinder af chauffører der må trælle og lever livet på landevejene med deres lastbil. Han har måske gjort holdt for at overholde hviletids bestemmelser; - eller venter på en ny opgave. Han koger sig lidt suppe, og ser meget fornøjet ud over at få opmærksomhed ...
Hvis at du vil se vort galleri så ring evt. på 5329 4407 og aftal tid, så du er sikker på at vi er hjemme.
Musik skal der til
Gennem mere end 30 år har jeg fået lov til at være med til at redigere programmer fyldt med musikalske oplevelser. Heldigt for mig og for publikum er det blevet en glad vandring gennem flere genre, - og det har budt på et utal af møder med spændende musikere og sangere.
I vort program tilbyder vi kammermusik med Arioso, møde med Tine Lilholt & Claus Thrane, koncert med Erik Grip, Dorte Gerlach, Pernille Rosendaal & Caroline Henderson, - samt en række koncerter med Aalborg Symfoni-orkester
Til højre ser du 2 musikere fra Aalborg Symfonie Orkester. Olga og Taras Danyluk. De har intet med vort program at gøre i den kommende sæson. Dem holder jeg bare af...og så er det et fint foto
Om mig og Bangforlag.dk Lars Bang Jensen
Jeg går ofte byvandringer i Aalborg med forskelligt indhold. Det kan være med meget forskelligt indhold.
Jeg afvikler også ture for familier, faglige klubber og selskaber... Tema og rute aftaler vi med hinanden.
Jeg kan også hjælpe med at der afvikles besøg på restaurant med spisning før eller efter en vandring.
Ovenfor har jeg fundet min fortælle-hat frem. Den er fyldt med gode historier der løber ud af munden på manden nedenunder...
Hatten fandt jeg i en beskeden side gade i Athen. Det er en tung dejlig hat af uld, - som med tiden er blevet let anløben på grund af regn....men fortællingerne i hatten er stadig livfulde.
Giv mig et kald på telefon 5329 4407 hvis at du mangler en guide i Aalborg....eller måske skal vi gå en tur et helt andet sted.
Jeg afvikler byvandringer i Aalborg for grupper; - det kan være en familie-udflugt, - en firma-udflugt, - eller som et led i et Nordjylladsbesøg. Der er forskellige ture at vælge mellem. Jeg har gået en tur hvor vi tog afsæt i "Byens broer". En anden gang satte vi fokus på Aalborg teaterliv gennem 150 år. Det er populært at besøge byens kirkegårde; - og f.eks. høre om den tyske esættelse 1940-1945, - gennem besøg ved grave på Almen kirkegård. Jeg har også afviklet by-vandringen: "Da jøderne kom til byen" flere gang med godt resultat.
Der er mange veje at gå; - og mange steder at stoppe op; - og lade stedets historie udfolde sig.
Jeg har naturligvis også Gavl-malerie og gade-kunst på mit repertoire.
Jeg prøver på at være i form når jeg går i min hjemby; - og formen forsøger jeg at holde ved at besøge storbyer i Europa med gæster. I 2026 besøger jeg Rom, Wien, Bratislava, Bergen, København, Thorshavn og Reykjavik med gæster for Albatros Travel og EURO-tourist.
Ring på tlf. 5329 4407; - hvis at du har brug for en guide...
Du kan også se lidt om mit rejse-liv her på hjemmesiden. Der er spændende fortællinger fra familie-rejser til f.x. Tanzania, New Zealand og Grønland på hjemmesiden...
Jeg bistår også gerne foreninger og grupper med tilrettelæggelse af rejser. Det vil oftest ske i et samarbejde med EURO-tourist
Lars kan fanges på: tlf. 5329 4407. Du er også velkommen til at kigge forbi Solgården og se vort lille galleri